Godt Naboskab

Når vinteren nærmer sig, skal der fyres op i pejsen.
Når efteråret og vinteren nærmer sig, er det tid til at tænke på opvarmningen af boligen. En af de billigste og hyggeligste måder at få varmen på er at tænde op i brændeovnen eller pejsen. Også kendt som hyggevarme. Der er jo netop en vis stemning over varmen fra en brændeovn, mens man lytter til de knitrende lyde, der kommer fra ovnen.

Derfor deler Furesø Kommune nogle gode fif og råd til den korrekt brug af brændeovnen.

Gode fif og råd til brug af brændeovn

Hvornår skal busken beskæres?

Når sommeren står for døren og buskene står i fuld flor så er det ofte tid til, at beskære busken.

Hvis du gerne vil have, at din hæk står rigtig fin hele tiden, skal du klippe den to gange i løbet af sommeren. Det er især relevant, hvis du har en løvfældende hæk, dvs. en hæk, der taber bladene om vinteren som fx liguster, tjørn, lærk og spirea.

Et godt bud er at klippe hækken første gang i juni eller juli og så igen i august.

Der gælder dog en masse regler i forhold til skellet mod offentlige- som private veje, derfor kan vi anbefale jer, at læse reglerne som Furesø Kommune har liggende på deres hjemmeside.

Når busken står i skellet eller udover – læs reglerne her.

Furesø Borgertip
Ser du huller i vejen, skæve fortovsfliser, hække der ikke er klippet efter reglerne eller lignende i Furesø Kommune? Så giv kommunen et tip via Furesø Borgertip.

Furesø Borgertip kan findes her.

Trafikstøj
Størstedelen af støjen i kommunen kommer fra Hillerødmotorvejen og de større overordnede veje i Furesø. Kommunen har nedsat et udviklingsudvalg i 2014 bestående af lokalpolitikere og borgere i kommunen.

Bliv klogere på deres arbejde her og læs støjhandlingsplanen her.

Bestyrelsen har oprettet borgerforslag om støjgenerne, som vi håber bliver støttet, så det kan behandles i Folketinget – se borgerforslaget her: LINK

Trampoliner
En trampolin i haven er et vidunderligt stykke legetøj for ungerne, som de kan have mange timers glæde af og samtidig også få rørt sig, i stedet for at sidde klisteret til de mange elektroniske enheder, som forældrene efterhånden er godt trætte af. Så både mange børn og forældre glæder sig til at havesæsonen starter og børnene kommer ud og får lidt motion i trampolinerne.

MEN havetrampoliner kan også være grobund for konflikter med naboer, som kan føle stor gene fra støjen fra børnene, som larmer på trampolinen. Mange er tvivl om regler og lovgivning for at have trampoliner i haverne. Det kan du få et overblik over her.

Regler for trampoliner i haven.